Biskop John Shelby Spong

Artikel - Politiken (Danmark)

Artikeln publicerades i Politiken den 18 mars 2004. Den webbpubliceras här med artikelförfattarens tillstånd. (Webbpublicering 1.5.2004). 

En konservativ reformator

Egon Clausen

DEN ANGLIKANSKE BISKOP i Newark, USA, var en meget afholdt mand, og da hans kone fik kræft, strømmede det ind med sympatierklæringer fra hele stiftet, mens troende i hundredevis samledes i små grupper for at holde forbøn for hende. I lange perioder så det ud, som om sygdommen var standset, og det opmuntrede de bedende, for det var for dem et bevis på, at forbøn virker. Biskoppen brød sig imidlertid ikke om de troendes forbønner, for hvad ville der være sket, hvis han ikke havde været en kendt person, men en totalt ukendt skraldemand? Så ville der ikke have været hundreder af troende, der bad for konens helbredelse, og hvad ville det have medført? Ville det have gjort, at hans kone havde fået et kortere og mere pinefuldt liv end bispindens. Efter flere års kamp mod sygdommen, bukkede biskoppens kone under og døde, men for biskoppen var hele forløbet et bevis på, at troen på forbøn indebar en Gud, der kunne styres til at holde hånden over de kendte, men som lod de ukendte lide. En sådan gud måtte være et lunefuldt monstrum, som man ikke kunne have tillid til, og biskoppen konkluderede, at troen på en gud der helbreder ved bøn, er en slags julemand for voksne, der i virkeligheden hører hjemme i åndemanernes, troldmændenes og heksenes verden.

BISKOPPENS NAVN VAR JOHN SHELBY SPONG. Han er i dag en kontroversiel figur blandt amerikanske kristne. I en menneskealder har han været biskop i den anglikanske kirke, så der er ingen tvivl om, at han er kristen, men han lægger heller ikke skjul på, at det med en personlig gud, tror han ikke på. Han tror ikke at Jesus genopstod fra de døde og derfor tror han heller ikke, at nogle af hans disciple talte med ham efter hans død. Han tror heller ikke på at Jesus for op til himmelen, og at denne himmel skulle befinde sig et eller andet sted ovenover skyerne. Vores viden om universets størrelse reducerer denne ide til det rene vrøvl. Hvis Jesus var faret til himmels med lysets hastighed dengang for 2000 år siden, ville han på nuværende tidspunkt ikke være nået ud af Mælkevejen, skriver han nok så muntert. John Shelby Spong tror heller ikke, at mennesker bliver født som syndige væsener. Mennesket er ikke syndigt. Det er ufærdigt og derfor i konstant udvikling. Han mener, at det er på tide at kristendommen tager Darwin, Freud, atomfysikken, genforskningen og astrofysikken til sig. Han mener nemlig, at hvis ikke kristendommen forandrer sig radikalt, vil den gå under. I tale og skrift argumenterer han for nødvendigheden af en ny reformation. Hans bøger er kommet i meget store oplag, flere af dem har ligget på bestsellerlisterne i månedsvis, og hvor han kommer i den engelsktalende verden, samles tusinder for at høre ham. Nu er han gået af på grund af alder, men han er stadigvæk aktiv. Han rejser verden rundt. Holder foredrag og debatterer på internettet.
      Jeg stødte på John Shelby Spong under mit arbejde med at skrive bogen "Øje for Øje," der skildrer den kristne fundamentalisme. Jeg havde ikke hørt om ham før, men det kristne højre kaldte ham for den himmelske hore, Antikrist, Djævelens inkarnation, ja, Satan selv og udstedte i det hele taget så mange rasende forbandelser mod manden, at jeg besluttede mig for at stifte nærmere bekendtskab med ham, for han måtte da være interessant. Det var han også. Faktisk er det længe siden jeg har læst teologisk litteratur, der greb mig så meget, som hans bøger. Jeg lavede også en enkelt radioudsendelse om ham, og den affødte megen respons fra interesserede lægfolk over hele landet. Flere steder har der endda dannet sig små grupper af "troende i eksil", der læser og diskuterer John Shelby Spong. Enkelte præster er også kommet til, men interessen fra teologisk hold har som helhed været yderst begrænset, og efter sidste sommers debat om Thorkild Grosbøll har flere præster stukket piben ind. På de teologiske fakulteter syntes ingen at kende til ham, hvilket nu ikke udelukkende bør betragtes som en mangel ved John Shelby Spong. Hans modstandere er nemlig ikke blot at finde på den kristne højrefløj, men også i den mere konfliktsky del af den akademiske verden, hvor man trækker bekvemt på skulderen og siger, at han overhovedet ikke har noget nyt at fortælle. Alt hvad han siger, er jo allerede sagt af andre for halvtreds, ja hundrede år siden. Problemet er bare, at det ved folk ikke. De store teologiske tigerspring, der efter sigende skulle have fundet sted i løbet af de seneste hundrede år, er folk i almindelighed aldeles uvidende om. Det ved John Shelby Spong, og han har derfor sat sig for at bygge bro mellem universitet og kirkebænken.

JOHN SHELBY SPONG født i 1931 i North Carolina og voksede op i et strengt calvinistisk miljø, hvor man troede bogstaveligt på alle Bibelens ord. Han var med i kirkens drengekor, var aktiv i de kristne ungdomsbevægelser og besluttede sig tidligt til at ville være præst. Allerede dengang var dele af den anglikanske kirke hjemsted for kritik af den traditionelle kristendom, og John Shelby Spong blev stærkt påvirket heraf. Da han kom på universitetet fik han endvidere den tysk-amerikanske teolog Paul Tillich som lærer, og mødet med Tillich gav ham en livslang inspiration. Han føler sig også i stor gæld til teologiske banebrydere, ikke mindst den engelske biskop John Robinson, der i 1950erne skrev bogen "Honest to God," og som derefter blev frosset ud af den gejstlige elite på grund af sit mod til at udfordre den herskende teologiske tænkning.
      John Shelby Spong har ikke haft samme problemer med sin karriere. Han tog sin første universitetseksamen på University of North Carolina i 1952 og blev derefter præst ved forskellige episkopale kirker. I 1976 blev han udnævnt til biskop i Newark, hvor han fungerede til år 2000. Ved siden af sin teologiske karriere har Spong i øvrigt også været sportsredaktør på avisen The Daily Southerner og sportskommentator på radiostationer i North Carolina og Virginia med fodbold, basketball og baseball som speciale.
      I 1984 udgav John Shelby Spong en bog med titlen "This Hebrew Lord" og under en efterfølgende radiodebat med en jødisk rabbi, sagde han, at Bibelen aldrig siger, at Jesus er Gud. I evangelierne beder Jesus til Gud, men han taler ikke til sig selv. Jesus dør på korset, men det giver ingen mening at sige, at Gud døde på korset. Det eneste Bibelen siger, er, at hvad Gud er, det er Jesus også. At se Jesus er på en måde at se Gud. Disse udsagn vakte et vældigt postyr i USA. Dette skete samtidig med, at man i nogle kirker begyndte at ordinere kvindelige præster, hvilket udløste orkaner af vrede protester fra den kirkelige højrefløj, men Spong blev ufortrødent ved, og nogle år senere udgav han en bog hvori han argumenterer for, at homoseksualitet ikke er synd, men er et udslag af den menneskelige mangfoldighed. Han ordinerede endda også en homoseksuel præst, og det udløste på ny en bølge af protester.
      Et par år senere udgav han "Rescuing the Bible from Fundamentalism", der i lange tider lå på bestsellerlisterne over hele USA. Denne bog var med til gøre John Shelby Spong til en af de kristne fundamentalisters foretrukne hadefigurer, og han har siden modtaget i dusinvis af dødstrusler, der var udstedt af folk, der anså sig selv for at være sendt af Gud for med alle midler at standse Spong. Det lykkedes nu ikke, og i 1994 kom en bog om genopstandelsen, "Resurrection: Myth or Reality", hvori han fremsatte den teori, at fortællingen om Jesu genopstandelse, var en historie, der var opstået forholdsvist sent i den tidlige kristendoms udvikling. I 1998 kom bogen "Why Christianity Must Change or Die", der argumenterer for, at kristendommen må forandre sig, hvis den ikke skal afgå ved døden. Den ligger allerede på dødslejet, og den kristne fundamentalisme er at betragte som religiøse dødskramper, for en teologi, der benægter, hvad vi i øvrigt ved om verdens skabelse, universets størrelse og historiens gang, ingen fremtid har for sig. Kirken må ikke være et mentalt beskyttelsesrum, hvor man bilder sig ind, at man kan være uden for tidens strøm. Den skal være med til at stille den enorme sult efter svar på åndelige spørgsmål, der er blandt folk. Som det er nu, er der et misforhold mellem denne sult blandt folk, og så det, der foregår inde i kirkerne, hvor Gud og åndelige spørgsmål bliver udlagt efter alle dogmatikkens bud, og hvor den søgende bliver belært om, at hvis man ikke kan få sig til at tro på bestemte detaljer, ja, så er man ikke en sand troende.
      John Shelby Spong mener, at det er synd og skam, at det forholder sig sådan, for han opfatter religion som en uundværlig faktor i menneskers liv. Den gud der tilbedes i mange kirker, er imidlertid alt for nært beslægtet med urtidens guder, som det gjaldt om at holde sig gode venner med. Hvis der kom år med tørke og misvækst, skyldtes det nok, at guderne var blevet vrede på menneskene, og så måtte de formildes med en offergave. Disse guder blev ofte udstyret med menneskelige træk, og det er herfra forestillingen om den kristne Gud som en far, og Jesus som hans søn, stammer. Når alt kommer til alt, er den slags forestillinger dog ikke andet end såre menneskelige konstruktioner, hvis formål er at beherske menneskets grundlæggende angst for kaos og død. Guderne var en slags følelsesmæssige termostater, der skulle regulere denne eksistentielle angst, men den form for kristendom, der har hersket i århundreder, slår ikke længere til. Den kan ikke længere holde hysteriet i ave. Derom vidner et stigende antal tilfælde af trafikpanik, uforklarlige amokløb, raserianfald og voldsepisoder.

DA SPONG GIK AF SOM BISKOP, fik han blandt andet den hædersgave, at han måtte bo et år som æresgæst på Harvard universitet. Her holdt han en række foredrag, og de danner grundlaget for bogen: "A New Christianity for a New World." Denne bog kan ses som en opsamling af alt det, han har tænkt og ment gennem årene. I bogen forsøger han bevæge sig forbi skrifterne, trosbekendelsen, salmerne og den traditionelle gudsdyrkelse, for de indeholder alle en speciel tid og steds forklaringer, og de kan ikke gøre andet end at pege mod en sandhed, som de ikke kan erobre. De gamle dogmatiske læresætninger betragter han som kulturgenstande, og han forsøger at fjerne enhver fornemmelse af fuldstændighed, uforanderlighed og ufejlbarlighed fra dem. Det gælder også troen på en personlig Gud. Denne tro er ved at blive udvisket for øjnene af os. Naturvidenskaben har langt bedre forklaringer, og den gamle personlige Gud er blevet langtidsarbejdsløs. John Shelby Spong kan derfor heller ikke opfatte Jesus som inkarnationen af en overnaturlig, evig guddom på en guddommelig redningsaktion, men i stedet ser han en helt ny Jesus. "Han er én, som var dybere og mere fuldt engageret i livet end nogen anden, jeg overhovedet har mødt, både i min egen levetid, i historien eller litteraturen. .. Jeg ser ham invitere sine tilhængere til at følges med ham, til uden frygt at gå forbi de sikkerhedszoner, som forbyder, blokerer eller nægter os adgang til en dybere form for menneskelighed."

JOHN SHELBY SPONG ER MÅSKE IKKE en original teolog, men han er en fremragende og uforfærdet formidler. Hans tanker er en videreførelse af de tanker som teologerne Rudolph Bultmann, Dietrich Bonhoeffer, Paul Tillich og Don Cupitt har gjort sig, og nogle vil sikkert søge at afvise ham med den begrundelse, at han blot er en efterplaprer, men han er i virkeligheden langt mere end en popularisator af andres tanker. Han står selv inde for hvert et ord han ytrer. Andre vil sikkert afvise ham fordi de anser ham for at være nedbrydende for al sand tro, men dette er heller ikke rigtigt. John Shelby Spong skriver ganske vist et sted, at "vi må vælge mellem fortidens fordummelse og fremtidens friske, opkvikkende luft," man han nøjes ikke med at åbne en port mod fremtiden. Han bygger også bro til fortiden. På en måde er han faktisk konservativ, for han ønsker at bevare kristendommen som noget der lever og ånder i hverdagen, og han ønsker, at der skal være en fremtid for kirken, men han mener, at denne fremtid kun kan sikres, hvis kristendommen formår at tale et sprog, som samtidens mennesker bliver grebet af. Derfor forsøger han at nyfortolke og nyformulere det gamle billedsprog. Gennem denne fremadrettede proces gøres det muligt at knytte en levende forbindelse bagud til de gamle tekster, til salmerne og alle ritualerne. Dette kan vel kaldes konservativt i ordets egentlige betydning, nemlig den, at det kan være nødvendigt at forandre for at bevare.

[bakgrundsbild]

Biskop John Shelby Spong
Existentiell livssyn - kristen tro?
Artiklar publicerade på Språk, tro och religion
Artiklar, debatt och recensioner från dagspress och tidskrifter (extern)
Språk, tro och religion - webbplatsens förstasida (extern)
Tro och vetande 2002
Jesusdebatten 2003

Webbredaktör Carl Gustaf Olofsson